10. og sidstedagen i Key West

08.08.2013

"My mojito in La Bodeguita, my daiquiri in El Floridita" - Ernest Hemmingway - citat og inskription på væggen i baren i netop La Bodequita, Havanna, Cuba hvortil Ernest Hemmingway slog sig ned med sin tredie hustru efter han havde forladt Key West.

Men han glemte aldrig Key West - han kom tilbage af og til. Bl.a. ved indspilningen af filmen "Den gamle mand og havet" - med Spencer Tracy .

Herunder billedet der hænger i hans ynglingsrestaurant Sloppy Joe i Key West. Det viser Ernest Hemmingway ved siden af fiskeren og den 4. største Black Marlin der nogensinde er fanget. Den blev sammen med flere andre Marlins brugt i omtalte film

Før den sidste aften i Key West - var der "hjemlig hygge" ved poolen. Anders hyggede sig med et par studieopgaver - og Kasper læste netop en specieludgave af bogen "The old Man and the Sea" - på engelsk - købt i bogudsalget i Ernst Hemmingsways hus.

Og ja det var dejligt ! Vandet var omkring de 30 grader - så det kolde gys var der ikke skyggen af, når liggestolen blev forladt og man kastede sig i "bølgen blå". Tro mig det var dejligt. Kasper agerede fotograf mens far nød det våde element.

På den lokale bar i hotel resort'en serveredes "Stone Crap Shots" - en specialitet vi ikke stødte på andre steder. ( se billedet herunder)

Restauranten hed iøvrigt "The Stoned Crap" og på de ansattes T-shirt stod med slet skjult reference til den gamle Bob Dylan klassiker skrevet -  "Everybody - got to get Stoned" - en munter leg med ordene!
Jeg købte en T-shirt med dette slogan, hvilket fik Kasper til at udbryde: "Far jeg vidste du var frisindet - men ikke i den grad!"

Selv morgenmaden havde ingredienser af "alt godt fra havet" - omelet med Stone Crabs og rejer - det var en pragtfuld start på dagen - og sundere end så meget amerikansk junk-food

Anders og Kasper sidder her ved "morgen"bordet ( kl 10.30 )

De sidste billeder fra Key West og hotellet - før turen atter gik mod fastlandet

På vejen hjemover var der tid til at studere Henry Flaglers fantastiske bygningsværk, 7 mile broen ( der da den blev åbnet i 1912 blev kaldt verdens 8. vidunder ).

Når man tænker på datidens muligheder var det en fantastisk bedrift at bygge en bro med en samlet udstrækning på ikke mindre end 7 mil ( ca 11km )

Henry Flagler var - som tidligere nævnt - en af datidens store entrepenører. Flagler tjente en formue via Standard Oil ( ESSO ) sammen med Rockerfeller inden han med ildhu kastede sig ud i at føre jernbanen igennem det østlige Florida til først Sct Augustine og senere længere med syd til det nuværende Miami ( den væsentligste grund til Miamis opblomstring som storby ). Henry Flagler havde dog større planer - og førte via et kollosalt anlægsarbejde jernbanen helt til Key West.

Da jernbanen stod færdig i 1912 var det en gigantisk bedrift og denne bestod indtil en "100-årsstorm" - orkanen på Labor Day 1935 - ødelagde dele af konstruktionen. Florida Eastcoast Railroad Company havde efterfølgende ikke penge og resourcer til at reetablere broen og den stod ubenyttet tilbage for eftertiden.

Dele af jernbaneforbindelsen - broer mm - blev opkøbt af staten Florida og i stedet for den oprindelige jernbane, anlage staten Florida en highway, der til dels blev bygget på Henry Flaglers fundamenter, Highway "1" - 7 milebroen blev dog aldrig genbrugt. Her løber Highway "1" parallelt med den gamle jernbanebro. 

Den nye Highway "1" bro løber parallelt med Henry Flaglers skønne gamle bro, som den dag i dag er et vidnesbyrd og mesterværk over datidens ypperligste ingeniør kunst.

Vi gjorde stop ved broernes start og havde mulighed for via en trappe at komme op mellem de to broer, gå på den gamle bro og tage disse billeder. Smukt som nyt og gammelt mødes. Fortid og nutid.

Ved indgangen til den gamle jernbanebro - der er åben for fodgængere - sad et par fyre ved en "bod" - på skiltet stod: " Want to keep enjoying this Bridge - Then Get Involved! Our old 7 Mile Bridge has deteroiated to the point that a banning of pedestrian use could be in our very near future. Please join US in keeping this wonderfull part of ustabile old history open to all by DONATIONS GETTING INVOLVED. Please visit our Website to se how - Friends of old Seven - www.friendsofoldseven.org"

Så slå bare et smut forbi hjemmesiden   https://friendsofoldseven.org/

Vi gjorde ophold ved Sombrero Beach på vejen tilbage til fastlandet. En smuk sandstrand tæt på Marathon, hvor vi gjorde ophold på vej til Key West. Vi blev anbefalet at besøge denne strand af personalet i restauranten, hvor vi spiste -  som sagt så gjort. Igen en mageløs fin sandstrand ( dog var der i modsætning til Miami Beach stranden lidt tang - men kvaliteten var i top )

8. og 9. dag i Florida - Key West

07.08.2013

Key West - "The Southernmost Point in USA" - det sydligste (nord) amerikanske punkt - kun 90 mil ( ca 153km fra Cuba ).
Vi er nået til den sidste nye destination på vores Roadtrip langs den amerikanske østkyst fra New York i Nord igennem 11 stater ( New York, New Jersey, Delaware, Pennsylvania, Maryland, Washington DC, Virginia, North Carolina, South Carolina, Georgia og Florida ) inden vi nåede Key West.

Key West har gennem tiden haft en vigtig plads i historien. I nyere tid er det måske Cuba krisen de lidt ældre husker, men ellers er det også herfra på flådestationen i Key West at narkobekæmpelsen til søs koordineres.

Ingen Key West uden Hemmingway. Den amerikanske forfatter, Nobel- og Pulitzer pris vinder boede her i 10 år fra 1929 til 1939 og skrev nogle af sine bedste bøger.

Han var i starten meget disciplineret - han arbejdede i hverdagene i sit arbejdsværelse fra morgenstunden og forsatte til han havde skrevet 700 eller indtil middag - hvad der som kom først!

Derefter tog han ofte på havet for at fiske. 

Om søndagen - hvor han også skrev - sluttede han dog oftest på Sloppy Joe's bar, hvor de lokale fiskere generøst øste af alskens historier, hvilket gav Ernest inspiration til sin egne historier.

Senere blev Sloppy Joe frekventeret med større hyppighed!

Vi besøgte hans hus og hans katte. På det tidspunkt hvor Ernest Hemmingway boede i huset var der ikke mindre end 45 katte - og de havde den egenskab at de var født med 6 tæer.
Ifølge sømands overtroen betød katte med 6 tæer "lykke". Og som Hemmingway engang udtalte - "I need all the luck I can get". Efterkommere af Hemmingways katte bor stadig i huset og flere har de omtalte 6 tæer.
For dem der ikke kender Hemmingway - ja så skrev han bl.a. Farewell to Arms ( "Farvel til våbnene" - datidens store kærlighedsroman - inspireret af hans egen ulykkelige forelskelse i en ung Røde Kors sygeplejerske han mødte da Hemmingway gjorde tjeneste som nødhjælps hjælper ved fronten i Italien ) og "The old Man and the Sea" ( Den gamle mand og havet ). Begge disse bøger blev senere filmatiseret.

Ernest Hemmingway levede et interessant liv - fik 4 koner - men endte sit liv selv ved at gøre en ende på det tilbage i 1961.

Dette var yderst tragisk - idet både hans far, hans søster og senere den berømte model og filmskuespiller og Hemmingsways niece Margaut Hemmingway begik selvmord.

"Sloppy Joe" var Ernest Hemmingsways ynglings restaurant - den findes stadigvæk og ligger på Duval Street. Her indtog vi en ærkeamerikansk frokost og drak den lokale bryg. Stedet i dag byder på forskellige kunstnere, der underholder fra scenen i restauranten.

"The Southernmost Point" på øen - forenden af Whitehead Street - står en bøje - og her kommer turisterne for at få deres "Kodak moment" - der er så meget run på at man pænt står i kø for at fotografere / blive fotograferet - netop der hvor der kun er 90 mil til Cuba.

At vi virkelig har rundet det sydligste hjørne af USA vidner dette skilt om - her ender Route 1:


Vi røg også forbi et yderst spændende museum, hvor der står skulpturer af almindelige mennesker i hverdags situationer.

Aftenen sluttede med at se solnedgangen i den anden ende af Duval Street sammen med hundrede af andre turister. Smukt, smukt - og så gled der yderlige en lokal bryg ned. Man har vel ferie?

Glemte jeg at sige at vi har denne udsigt fra vort hotelværelses bagudgang:

7. og 8. dag i Florida - the Keys - Marathon

05.08.2013

Vi fik taget afsked med et hotel i Miami vi absolut ikke vil savne! Men Miami Beach var en fantastisk oplevelse - skønne strande, dybblåt vand, pulserende natteliv og det der nu følger med, når man går under betegnelsen " en af de mest ikoniske steder i USA, man bør besøge".

Vi tager en masse gode oplevelser med herfra og er nu nået til en af rejsens sidste destinationer. Besøget  på de sydligste (nord)amerikanske Keys. 

Vi har gjort ophold på et skønt Holliday Inn Resort i byen Marathon umiddelbart inden vi når den berømte 7 mile Bridge. Her er virkelig skønt. Hotelfaciliteter som trådløs WIFI osv fungerer - og omgivelserne er smukke og indbydende. 

Der er tilknyttet et spisested, der minder om en afrikansk lodges, med "sivtag" og bygget udelukkende af naturens materialer ( store svulstige træstammer, der er håndværksmæssigt smuk udført ). Her indtog vi både middag og senere aftensmaden. 

Der er også tilknytte en lækker pool omkranses af palmer - mere eksotisk bliver det næppe.

Senere i dag går det mod Key West - via 7-mile Bridges. Det skulle være en smuk køretur.

Forbindelsen af de mange øer stod entreprenøren ( og en af grundlæggerne af ESSO ) Flagler for. Hans firma byggede tilbage i 1906 jernbaneforbindelsen til Key West ( for at udnytte samhandlen med Cuba og den netop åbnede Panama kanal ). Desværre blev Flagler's bygningsværk - jernbanebroerne over The Key's - ødelagt af en frygtelig orkan i 1935, hvor adskillige blev dræbt på øerne. Det er på resterne af denne jernbane forbindelse - vejforbindelsen og vejbroerne er grundlagt! 

7-mile bridges - engang verdens længste broforbindelse!

Denne forbindelse er livlinen til fastlandet! Vi glæder os til at køre det sidste stykke for at mødes med Ernest Hemmingways Key West. ( mere om dette i en senere skildring ).

6. dag i Florida - Miami Beach - Key West

03.08.2013

I dag er så den sidste hele dag i Miami Beach. Vi fik solet og badet en hel del i går - det var fantastisk. En ualmindelig fin ( og vanvittig stor ) badestrand, hvor der ikke er en eneste sten på stranden eller når du går ud i vandet. Vandet er smukt, dybblåt og dejligt varmt ( men stadig friskt og indbydende ). Vi havde ingen problemer med at rejse os og gå ud i havet og få en dukkert. Det føltes dejligt forfriskende i den hede. Vandet er naturligvis salt, men ikke ubehageligt meget mere saltet end derhjemme. Det er jo det store Atlanterhav, der "føder" strandene på denne side af Florida med friskt vand. Så selv om vandet fordamper og saltkoncentrationen derfor skulle stige - ja så "tager nyt friskt vand over".

Vi smurte os kraftigt i solcreme, men ikke desto mindre er begge drenge blevet "røde", som et par danske pattegrise! De var også noget lysere end mig da vi kom hertil. Jeg selv havde ligesom fået lagt den grundlæggende teint hjemmefra.

Vi nyder fortsat turen i fulde drag, men nu begynder man at mærke længslen efter det derhjemme. Og jeg fornemmer også at drengene har det ligeså. De siger det ikke direkte, men Kasper f.eks sagde: "det skal blive godt at komme hjem til en ordentlig gang rugbrød" istedet for amerikanernes hvide brød! Jeg giver ham helt ret.

Efter dase dagene her i Miami Beach går det videre sydpå til Key Largo og Key West. Det bliver meget spændende. Og det glæder vi os til. Vi springer måske en tur til nationalparken "Everglades" over idet mine turistbøger beskriver "The Everglades" sådan: " Der findes to årstider i Everglades - "den gode" og "den dårlige". Den gode er fra December til April - den dårlige er fra Maj til oktober/november - i "den gode" periode er her masser af dyr - krokodiller, slanger m.m. at se på, men i " den dårlige" årstid - i den varmeste tid er der tonsvis af myg - og hvem vil frivilligt ædes af myg - ikke jeg, der ligesom Anders får gevaldige myggestik. Så måske tager vi en tur i de såkaldte "Airboats", dersom vejret og muligheden byder sig!

Men først skal vi en tur til " The Keys" som amerikanerne siger.

5. dag i Florida - Miami Beach

02.08.2013

Der er ikke sket så meget nyt så det er mest førstehåndsindtrykket fra Miami Beach jeg skriver om her. Vi nåede jo godt herned og er blevet indkvarteret - ikke på et prangende hotel - men det hotel der oftest bliver vist i turist brochurerne - og det afspejles i prisen. Men vi har tag over hovedet, senge bad og toilet - og direkte adgang til stranden og om aftenen et summende natteliv som det kun opleves sydpå! Vi var dog godt trætte i går så efter en god bytur, middag og aftentur langs strandpromenaden, ja så fandt vi vore senge og gik i sort.

Det tapper på kræfterne at gå rundt i den varme. Det overlever vi også -  og vi får suget indtryk til os - det er jo også det turen går ud på. 

Miami Beach er for alle - fra de meget rige til os i middelklassen - og det afspejles også i hotelpriserne. Da jeg søgte på hoteller her dukkede priser op på mellem 1000kr/nat til 15.000kr/nat - vi valgte den nedre prisklasse!

3. og 4. dag i Florida

01.08.2013

Vi er kørt i sydlig retning og er er nu landet i Miami Beach. Miami Beach ligger på en aflang ø i Atlanterhavet ud for byen Miami. Hotellet er der ikke meget ved til trods for at det er det dyreste vi har booket hidtil ( det vidste jeg på forhånd - Miami er et dyrt sted at bo! ) Men det skal jo prøves!

I går havde vi en fin tur i Seaworld - med delfiner, "Killer Whales" ( spækhugger ) m.fl. Amerikanerne kan det der med show - og der blev heller ikke her sparet på krudtet. Vi så et par fantastiske forestillinger med springene og plaskene delfiner og spækhuggere. Simpelt hen imponerende, hvad de kan få dyrene til at lave - og så både kraftfuldt og yndefuldt på samme tid - der var ikke et øje tørt!

Vi sluttede aftenen med et besøg i en såkaldt "Outlet Shopping Mall", hvor der sælges mærkevarer til væsentlig billigere penge end derhjemme. Og det passer jo sådan nogle fattige studerende.

Vi fik pakket her til morgen og kom fra Orlando efter morgenmaden kl. 11.00 og vi ankom som GPS'en havde forudsagt kl 14.45! Nu skal vi så indtage Miami et par dage inden det går videre mod Key West. Herefter returnerer vi til Miami - for at flyve til New York lørdag d. 10. August! 

Miami Beach er stedet for de ældre rige og de unge og smukke amerikanere - og så er det stedet for masser af puertoricanere, cubanere og andre spansk talende folk, der trives og arbejder her i det sydlige Florida.

Men hvor er her smukt, frodigt og grønt. En fryd for enhver havemands øjne!

På hotellet her har vi desværre ikke trådløst internet på værelset, så vi skal ned i fællesområdet for at få kontakt til omverdenen! Men det går nok alt sammen! Det betyder at jeg f.eks. først skriver e-mailen på værelset - og senere går jeg ned i fællesområdet og sender den. Lidt besværligt - men det virker.